21/09/2026
🤔 Viste du at… Christoffer besøgte Chateau La Bastide i 2003
Vi forhandler stadig vingårdens vine og det er lige det Holte Vinl***r er, nemlig små vingårde vi for et godt og tæt samarbejde med.
Som Christoffer husker det var det en meget varm sommerdag i 2003 han fik kærligheden til La Bastide’s vine.
👉 Château la Bastide ledes af den karismatiske Guilhem Durand, som med et benhårdt fokus på kvalitet har ført ejendommen op blandt de bedste i Corbières. Samtidig har Guilhem bevaret jordkontakten, så selvom hans vine spiser kirsebær med de helt store, er priserne endnu menneskelige.
👉 En stor vin skal laves i marken, ikke i kælderen, så Guilhem Durand sørger for at hver vinstok yder sit ypperste. Det gør han blandt andet ved at plante dem meget tæt (over 5000 vinstokke pr hektar), så vinstokkene må slås om vandet, og skyde rødderne dybt ned i undergrunden i kampen for overlevelse. Det giver et lavt udbytte pr vinstok, men desto større koncentration og kompleksitet.
👉 Corbiéres ligger i Languedoc, i Sydfrankrig. Med en gennemsnitlig nedbørsmængde på kun 400 mm om året er Corbières den tørreste appellation i Frankrig. Undergrunden i området er af meget varieret karakter, hvilket har medført, at man har valgt at inddele appellationen i ikke mindre end 11 underdistrikter. Det er stadig Carignan-druen, der er den mest anvendte til vin fra Corbières. Den er dog på stærk tilbagegang, siden man indførte en lokal regel om, at den maksimalt måtte udgøre 50-70% af en given Corbiéres vin. Til at erstatte Carignan har man især valgt at satse på Mourvèdre, Cinsault og Syrah, hvilket bl.a. har været med til at forøge og højne de røde Corbières vines smagsmæssige spændvidde.
👉 Corbières-området producerer også enkelte hvide vine, primært på Bourboulenc, Roussanne og Grenache Blanc, der som gennemgående fællestræk har en behagelig tørhed og friskhed.
Vi ses i Butikken 🌞
Erik & Christoffer