13/10/2026
Øens Vinhus fylder 1 år! 🍷
Tænk, at der allerede er gået et år, siden vi åbnede dørene! Det har været et travlt, sjovt og til tider hårdt år, men også et år fyldt med gode oplevelser, masser af vin og hyggelige stunder sammen med jer. Vi er så glade for, at I har taget godt imod vores lille familieprojekt.
Og det skal selvfølgelig fejres sammen med jer!
Den 30. og 31. oktober inviterer vi til en hel fødselsdagsweekend med gode vine, godt selskab og lidt ekstra på programmet.
Vi rydder op på lageret og finder masser af gode tilbud frem, holder Happy Hour hele dagen, åbner nogle særlige flasker, som I kan smage, og har selvfølgelig også konkurrencer og præmier undervejs.
Vi skyder også vores nye medlemsklub i gang, så der bliver endnu flere gode grunde til at kigge forbi fremover.
Så kom forbi til et glas eller to, gør et godt vinfund, eller slå jer ned og nyd lidt god vin og hyggeligt selskab.
Tak for det første år. Vi glæder os til at fejre det med jer! ❤️
P.S. Du kan bare kigge forbi, men vil du være sikker på et bord, er du også meget velkommen til at reservere hos [email protected].