10/02/2022
Udfordret af dit nervesystem?
Det er der mange herinde, som kender alt for godt. Kom og vær med til et par timer med kvindeliv og nervesystem i fokus. Kost, naturmedicin, traumer. Læs mere længere nede.
Jeg holder nemlig foredrag den 31. marts i Kildeskovshallen i Gentofte sammen med hypnoterapeut Dorthe Oxgren.
Fokus er ikke hjernerystelse - men det bliver en kvindeaften, hvor vi deler ud af vores viden, erfaringer og masser af tips og trick til at få mere ro på nervesystemet. Så jeg tænker, at det kan være super relevant for jer.
Du/I kan købe billetter her - salget er i gang, så skynd jer endelig: https://www.dortheoxgren.dk/.../145883-Kvinde-laer-at...
Her kan I læse vores tekst..........................................
Mange kvinder døjer med uro, angst, depression, nervøsitet og overtænkning.
Tilstande der fører til søvnløshed og dårlig livskvalitet. Derfor har hypnoterapeut Dorthe Oxgren og jeg sammensat et foredrag, der handler om kvinders nervesystem.
Hvorfor er det, man bliver mere ængstelig op til menstruation og i overgangsalderen? Og hvorfor bliver søvnen et problem, når vi bliver ældre? Det er nogle af de emner, vi vil gøre dig klogere på i løbet af denne aften, hvor vi kommer med gode råd, tips og tricks til, hvordan du kan ae dit nervesystem.
Jeg vil tage os på en rejse ud i samspillet mellem nervesystem, kost og næringsstoffer. Jeg vil bl.a. fortælle, hvordan et ustabilt blodsukker, en dårligt fungerende tarm og forandringer i hormonerne har betydning for søvn, angst og uro, og hvordan kost og naturmedicin kan hjælpe. Jeg er naturopat og har en omfattende viden om og erfaring med kvindesygdomme og om, hvordan man kan arbejde med livsstil, kost og naturmedicin.
Dorthe vil fortælle om forholdet mellem bevidsthed og underbevidsthed, og hvordan angst, uro og søvn også kan skyldes gamle ubevidste overbevisninger, ofte grundlagt i barndommen, som kan give problemer med nervesystemet i voksenlivet, og om hvordan man ændrer disse overbevisninger ved hjælp af hypnose. Undervejs vil du få lejlighed til at prøve hypnose.
Kom og vær med til en aften, hvor vi har fokus på at opnå en naturlig tilstand af ro og afslappethed.
STED: KILDESKOVSHALLEN, ADOLPHSVEJ 25, 2820 GENTOFTE.
HVORNÅR: TORSDAG DEN 31. MARTS KL. 18.30-20.30
BILETTER: 250.- KR