02/06/2025
Når folk spørger os, hvornår vi for alvor blev bidt af de naturlige vine, falder tankerne ofte på Anthony Tortul, . Det var her, vi for alvor tabte vores hjerter til de umanipulerede vine.
Det er ingen tilfældighed, at den unge, rebelske vinbonde Anthony Tortul er blevet en sand legende inden for naturvin. Manden laver simpelthen nogle af de mest forbløffende og nærmest psykedeliske naturvine i Frankrig – ja, i hele verden!
Han startede La Sorga i 2008 som en ren négoçiant (vinforhandler) i den charmerende landsby Lias i Languedoc-Roussillon. Her købte han økologiske eller biodynamiske druer fra over 40 parceller gamle vinmarker, som han også personligt fulgte tæt. Fra 2013 begyndte han desuden at dyrke sine egne vinmarker. Tortul arbejder altid i den reneste naturvinsånd: økologisk eller biodynamisk dyrkning, udelukkende vildgæring, ingen klaring eller filtrering og ingen tilsat SO2.
Tortul fokuserer på lokale druesorter som Mourvèdre, Grenache og Carignan til rødvinene, og Chardonnay, Sauvignon Blanc, Marsanne, Grenache Blanc og Mauzac til hvidvinene. Hans vine, der ofte prydes af iøjnefaldende og skæve etiketter, besidder en vild og ustyrlig energi, en ekstraordinær personlighed og en imponerende kraft!
Hvis du vil give dine smagsløg en særlig oplevelse, er dette et fremragende bud.
Vi har taget et lille udvalg af hans mange vine ind i butikken, og kun få flasker af hver!