29/05/2026
Kære Kristrup folket.
Vores allesammens Mathilde drager ud i verden for at få nye oplevelser og udvikle sine færdigheder. Vi ønsker hende alt det bedste fremover og siger en stor tak for hendes indsats i Kristrup Døgner. Mathilde har leveret nærværende service i øjenhøjde og udvist den ordentlighed, vi sætter meget højt i vores lille butik. Tak for 1,5 år med engagement og godt humør. Mathilde har sidste arbejdsdag ved udgangen af juni.
Det betyder, at vi nu søger nye kolleger til teamet i Døgneren:
1 medarbejder på 140–160 timer pr. måned
Alternativt 2 medarbejdere på ca. 80 timer pr. måned
Om jobbet
Vi er en butik med åbent alle ugens dage, hele året: mandag–lørdag kl. 10–18 og søndag kl. 10–16.
Vagter fordeles mellem morgen, eftermiddag og aften – samt weekender og helligdage.
Du arbejder som udgangspunkt hver anden weekend.
Hvem er du?
Mødestabil, ansvarsbevidst og en god holdspiller.
Serviceminded med godt humør og lyst til at give gæsterne en god oplevelse.
Et ordentligt menneske, der trives i et lille team med højt til loftet.
Erfaring er en fordel, men ikke et krav. Har du allerede kendskab til pakker, Lotto m.m., må du meget gerne fremhæve det i din ansøgning.
samtalerne holdes løbende, Tiltrædelse senest uge 25.
Sådan søger du Send din ansøgning til os [email protected] eller kig forbi Kristrup Døgneren med den og spørg efter Dorthe.
De bedste hilsner Hele holdet i Kristrup Døgneren