03/06/2025
Ecreo har fået vokseværk 🌱
Vi flytter, men bare rolig, det er lige rundt om hjørnet …
… faktisk skal flyttemændene ikke en gang udenfor bygningen 📦😉
Til efteråret får vi nye rammer i Tech Town Odense. Flere kvadratmeter, mere luft, de samme gode naboer – og vigtigst af alt, bliver alle kollegaer igen samlet i et stort kontor.
Det nye kontor, en gennemrenoveret lagerbygning med højt til loftet, er tegnet og gentænkt af Boliggruppen, så det passer til vores kultur og måden, vi arbejder på.
Og imens håndværkerne er i fuld gang, har vi overladt indretning og materialevalg til en gruppe kollegaer, som vi er sikre på nok skal ramme den helt rigtige Ecreo-stil 🤩
Vi glæder os til at flytte ind!
Og endnu mere til at invitere kunder, samarbejdspartnere og venner af huset til housewarming 🌸🥂