Direkte import af spanske vine fra distrikterne Ribera Del Duero, Rioja, Rueda, Priorat, Ribeira Sacra, Rias Baixas, Valencia, Somontano og Cebreros🍷❤️
Lyngby Hovedgade 84
Kongens Lyngby
2800
Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Barbastro Vin sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.
Efter at have vandret gennem Pyrenæerne af vandreruten GR11 endte vi i en lille grænseby, som hedder Parzan. Det mest bemærkelsesværdige ved byen var ud over vores udmærkede ”hostal” en tankstation og et supermarked af fleggaardagtige dimensioner, hvor man kunne forsyne sig med alskens spanske delikatesser og bringe dem med over grænsen til Frankrig.
Hvad der imidlertid var helt fraværende var kollektiv trafik, som er ganske praktisk, hvis man er rygsækrejsende. Men når nøden er størst, er hjælpen som bekendt også nærmest – nemlig i form af en venlig tjener, som gerne ville fragte os ind til nærmeste lidt større by, hvor vi måske kunne finde en bus, som kunne bringe os videre sydpå. Vores selskab var i mellemtiden blevet udvidet med en amerikansk mand, Adam og hans søn, Rend, som vi havde hilst på og talt med flere gange på turen og som også havde brug for at bevæge sig sydpå mod en større by.
Vi blev kørt ind til den hyggelige by Bielsa, hvor det skulle vise sig, at der ikke var mange daglige busafgange som én. Men vores rare tjener fixede selvfølgelig dette lille problem, da han ringede til en af sine kolleger, som havde fri og for et beskedent beløb sagtens kunne køre os mere end 100 km. sydpå til en by, der hed Barbastro. Vi kørte derfor tilbage til vores hostal og blev introduceret til vores venlige og snaksaglige chauffør, der som en anden Kevin Magnussen ikke var bange for at give Alfa Romeo’en en ordentlig gang tæsk hen over de spanske landeveje med udsigt over nærmest uendelige vinmarker. Knap en time og et kvarter senere stod vi ved busstationen i Barbastro.
Vi tog afsked med vores chauffør samt Adam og Rend og besluttede os til at blive i byen, der havde vist sig at være hovedbyen i det fantastiske vindistrikt Somontano og emmede af en venlig og imødekommende atmosfære, som vi straks blev vildt forelsket i. På værelset i det hyggelige gamle hostal lå der en opslået bog på bordet, hvor man kunne se de mange vingårde i området og en hurtig søgning på nettet afslørede, at den nærmeste vingård lå i udkanten af byen og kunne nås på 10-15 minutter fra vores hostal. Ydermere kunne man på gårdens hjemmeside læse, at Bodegas Fabregas vist nok modtog gæster hver dag kl. 14 – i hvert fald ifølge vores rudimentære spanske oversættelse.
