Specialisterne Danmark

Specialisterne Danmark En it-, tech- og medie-stu (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) for unge mellem 16-25 år med autisme og lignende kvaliteter.

Vi styrker faglighed, selvtillid og livsduelighed. Vi støtter den enkelte i at gro sit potentiale og finde vej videre i livet.

Hvordan lærer vi unge med autisme og lignende kvaliteter at samarbejde, uden at de bliver overvældet?Hos Specialisterne ...
11/07/2025

Hvordan lærer vi unge med autisme og lignende kvaliteter at samarbejde, uden at de bliver overvældet?

Hos Specialisterne bruger vi tech og LEGO-robotter som en vej ind til noget meget større:

▪ At styrke selvværd
▪ At træne selvstændighed
▪ Og at give unge mod på fremtiden

Mange elever foretrækker at arbejde alene. Men i Tech-faget lærer de langsomt, at samarbejde kan vokse frem, når det sker gennem noget så konkret, som at få en LEGO-robot til at hoppe lige, eller seks robotter til at lave en bølge.

De arbejder med Scrum - et projektværktøj fra tech-verdenen - som gør en stor opgave overskuelig, ved at dele den op i små bidder. Det bruger vi også, når opgaver uden for stu'en føles store og uoverskuelige.

Fx. Hvis en elev har svært ved at komme op om morgenen, så bryder vi det ned i små trin. Fra vækkeuret ringer, til man skal ud af døren. Det gør det hele lidt lettere og morgenen nemmere.

Hos os handler undervisning ikke kun om fag. Det handler om at give unge redskaber, der virker, også i hverdagen.

Læs mere om vores tilgang i Tech-faget her👇
https://dk.specialisterne.com/naar-du-bygger-robotter-styrker-du-din-samarbejdsmuskel/

Sådan lærer eleverne om samarbejde og projektstyring gennem LEGO byggeri hos Specialisterne stu.

Vi leder efter en skolesekretær med både hjerne og hjerte 💙Er du typen, der elsker struktur, har styr på kalenderen og k...
07/07/2025

Vi leder efter en skolesekretær med både hjerne og hjerte 💙

Er du typen, der elsker struktur, har styr på kalenderen og kan holde hovedet koldt, når det går stærkt? En der kan holde styr på vores mange administrative tråde og samtidig være en del af et meningsfuldt fællesskab.

Hos Specialisterne stu søger vi en skolesekretær, der har lyst til at være en del af en særlig ungdomsuddannelse for unge mellem 16-25 med autisme og lignende kvaliteter.

Her bliver du en nøgleperson i hverdagen – både for ledelsen, underviserne og ikke mindst de unge, der hver dag øver sig i at finde deres vej i livet.

Du kommer bl.a. til at arbejde med:

🔹 Elevadministration og skemalægning
🔹 Indgå i samarbejde med kommuner, opdaterede kontrakter og koordinere med økonomiafdelingen
🔹 Støtte op om events som messer og studieture
🔹 Generel drift og praktisk support til ledelse og kolleger

Vi forestiller os, at du har administrativ erfaring - gerne fra skoleområdet/stu - og at du er struktureret, serviceminded og har let ved at navigere i IT-systemer. Stillingen er på 37 timer om ugen.

Men vigtigst af alt:
Du skal have lyst til at gøre en forskel for unge mennesker i udvikling.

🗓️ Ansøgningsfrist: Mandag d. 18. august kl. 12.00
📍 Start: 1. oktober 2025 i Ballerup eller snarest muligt

👉 Læs mere og søg her
https://specialisterne.recruitee.com/o/skolesekretr

Hos Specialisterne tror vi på, at forskellighed er en styrke, og vi opfordrer alle kvalificerede til at søge.

💙 Vi glæder os til at høre fra dig!

Ferien banker på, og det kan både være en lettelse, og en kæmpe omstilling. For mange med autisme og lignende kvaliteter...
03/07/2025

Ferien banker på, og det kan både være en lettelse, og en kæmpe omstilling. For mange med autisme og lignende kvaliteter, så er hverdagen et anker, og ferie kan ruske lidt op i det hele.

Vi ved, at I som pårørende mærker det lige så tydeligt som vi gør. Derfor har vi lavet en lille guide med konkrete råd og små greb, der kan gøre ferien tryggere.

Guiden rummer helt konkrete råd om fx:
• hvordan skabes struktur i ferien
• hvad kan der gøres for at tage hensyn til sanserne
• hvordan håndteres rejser, madvaner og ferieplaner
• hvorfor forventningsafstemning kan være nøglen til en god sommer

Det handler ikke om at planlægge alt, men om at gøre plads til det, der gør ferien rar og overkommelig.

Rigtig god sommer fra os ☀

Du finder guiden her

En pårørende guide til hvordan ferien kan blive mindre stressende og mere overskuelig for personer med autisme og lignende kvaliteter

Hvordan passer vi på både forældre og os selv?I dag var vores stu-personale på kursus med CFPL - Center For Psykoedukati...
02/07/2025

Hvordan passer vi på både forældre og os selv?

I dag var vores stu-personale på kursus med CFPL - Center For Psykoedukation og Læring. Et kursus med dyb faglighed og varme, midt i hjertet af København - lige ved Marmorkirken.

Temaet? Det gode forældrearbejde og det sunde professionelle arbejde.
Hvordan skaber vi rammer, hvor både fagpersoner og forældre føler sig set, hørt og taget alvorligt – uden at brænde sammen undervejs?

Man kunne næsten høre Kierkegaard hviske fra væggene: “Mennesket skal ikke bare forstås – det skal mødes.” (Måske var det faktisk underviser Scheller? 😄)

Vi gik derfra med rygsækken fyldt med:
▪️ Refleksioner om samarbejde med forældre
▪️ Nye perspektiver på professionel selvomsorg
▪️ Og et fornyet blik på det fælles ansvar i relationen

Tak for en dag med fyldt med fagligt nærvær, grin, alvor, og ikke mindst stærke hjerter og kloge hoveder i samme rum.

I dag har vi fejret dimission for nogle af vores elever på Specialisterne stu. 10 unge mennesker har afsluttet deres tre...
26/06/2025

I dag har vi fejret dimission for nogle af vores elever på Specialisterne stu. 10 unge mennesker har afsluttet deres treårige forløb, og det blev markeret med alt det, der gør sådan en dag til noget helt særligt: Smil, sang, klapsalver og fugtige øjenkroge. 🥳💦

De har fået kram fra stolte pårørende og undervisere, og ord med på vejen fra dem, der har fulgt dem tæt i op- og nedture, i forvandling og forankring.

De går herfra med hue🎓, diplom🥇 og roser🌹, men endnu vigtigere, med noget som ikke kan måles og vejes:
▪️ erfaringer
▪️ tro på egne evner
▪️ mod til at tage det næste skridt ud i voksenlivet
▪️ en spirende fornemmelse af, hvem de er, og hvad de kan

Gennem tre år har de arbejdet med at mestre både faglige og sociale kompetencer, og det gør, at de nu står et helt andet sted, end da de begyndte.

I dag står de på tærsklen til et nyt kapitel. For 7 ud af 10 er der allerede en konkret plan, og det er vi faktisk ret stolte af. Nogle skal videre med andre uddannelser; i gymnasiet, eller CADA. Andre skal i praktik eller flexjob. Ens for alle er, at de har gennemført. Det i sig selv er en sejr! At man har turdet gro, i sit eget tempo.

Det er en særlig ære at få lov til at følge unge mennesker, der ikke bare gennemfører en stu. At se nogen finde sin stemme, sætte retning og gro i eget tempo.💚

Vores stu er ikke et sted, man bare går igennem. Det er en bro og en relation, man bygger. Derfor siger vi heller ikke farvel, men på gensyn.👋

Kære Dimittender, tak for jeres mod, jeres nysgerrighed, ærlighed og tilstedeværelse. Tak til jer pårørende, for den opbakning, der gør det muligt at gro. Og tak til vores medarbejdere, der med faglighed og hjerte viser, hvad det vil sige at være mennesker sammen.

Og husk, verden er ikke noget, I skal passe ind i. Verden er noget, I er med til at forme. Vi hepper på jer.💛

☀️ I dag går vores stu-elever på sommerpause med en rygsæk fyldt med små og store sejre, grin, udvikling, bump på vejen ...
25/06/2025

☀️ I dag går vores stu-elever på sommerpause med en rygsæk fyldt med små og store sejre, grin, udvikling, bump på vejen og alt det midt imellem.

Tak til forældre og pårørende for at være en vigtig støtte i kulissen.

Vi glæder os allerede til at tage hul på et nyt skoleår, når vi ser eleverne igen mandag d. 11. august; Klar til nye skridt, gode gensyn og et hverdagsliv i stu-tempo.

Selvom elevernes skoledøre lukker for sommeren, så tjekker vi løbende ind her på siden. I morgen fejrer vi dimission for vores afgangselever, og i næste uge giver vi fx gode råd til, hvordan man kan støtte et ungt menneske igennem sommerferien.

Rigtig god sommer fra hele teamet bag Specialisterne stu 💛

🔍 Vidste du, at næsten halvdelen af de unge uden job eller uddannelse har et “handicap” og andelen er stigende?Det viser...
20/06/2025

🔍 Vidste du, at næsten halvdelen af de unge uden job eller uddannelse har et “handicap” og andelen er stigende?

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) for Danske Handicaporganisationer.

Hos Specialisterne stu arbejder vi for at ændre det billede, ét menneske ad gangen.

🌱 Her handler ungdomsuddannelse ikke om at passe ind i foruddefinerede kasser, men om at finde sin egen vej. Med trygge rammer, tydelig struktur og individuelle læringsmål skaber vi en platform, hvor unge med autisme og lignende profiler kan udvikle både kompetencer og selvtillid.

Hos os har vi:
Livsduelighed i centrum
Vi skaber strukturerede og meningsfulde rammer for de unge. Her bygger vi livsduelighed op – trin for trin. Ikke bare fagligt, men socialt og personligt. Vores elever træner fx; Planlægning, indkøb, budgettering, samarbejde og selvstændighed - kompetencer, der ruster til voksenlivet

Meningsfuld praktik
Vi tror på læring i virkelige sammenhænge. Derfor samarbejder vi med praktiksteder, der forstår værdien af forskellighed, og hvor der er plads til læring og udvikling. Her kan eleverne afprøve deres styrker i virkelige sammenhænge og få erfaring med arbejdspladser, der matcher deres interesser og tempo. Nogle opdager nye sider af sig selv, andre får øje på en retning, de vil følge videre i uddannelse eller job.

Et stærkt springbræt
Når eleverne afslutter deres forløb, står de sjældent på bar bund. De har typisk en plan: videreuddannelse, beskæftigelse eller afklarende forløb - og ikke mindst en stærkere fornemmelse af, hvem de er, og hvad der virker for dem.

Tak til AE og DH for at sætte spot på en vigtig samfundsudfordring. Vi tror på, at løsningen starter med at ændre måden, vi ser på unge.

👣 Hos os handler det ikke om at skynde sig – men om at gro sine rødder stærkere.

📎 Læs mere om analysen her: https://handicap.dk/nyheder/ny-analyse-unge-med-handicap-fylder-mere-blandt-dem-uden-job-uddannelse

Næsten halvdelen af de unge uden job og uddannelse har et handicap – og andelen er stigende. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, lavet for DH.

I dag markerer vi Autistic Pride Day.I den forbindelse har Ender Night, praktikant hos Specialisterne USA, skrevet en st...
18/06/2025

I dag markerer vi Autistic Pride Day.

I den forbindelse har Ender Night, praktikant hos Specialisterne USA, skrevet en stærk og ærlig artikel om, hvordan det føles at være både autist og q***r, og hvordan - det at passe ind - ofte kræver, at man må gemme nogle sider af sig selv.

På vores stu, har vi længe observeret dette, og derfor introducerer vi faget SAFE SPACE på vores stu.

SAFE SPACE er for dig, der:
🌟 er nysgerrig på dig selv og/eller verden
🌟 har tanker om relationer, grænser og identitet
🌟 har brug for et sted til at føle sig fuldstændig og tryg - uanset identitet

Et roligt, trygt rum midt i alt det, ungdomslivet byder på. Her taler vi om køn, samtykke, digital sikkerhed, kærlighed og identitet - og alt det, der ligger imellem. Intet er for stort eller for småt.

Følg linket for at læse hele Enders artikel “Autistisk stolthed og LGBTQIA+ Når identiteter mødes” 👉 https://dk.specialisterne.com/intersektionalitet-hvad-er-det/

Vi har noget særligt at fejre! 🥳 Specialisterne er blevet udvalgt til Forbes Accessibility 100 – som en af verdens mest ...
17/06/2025

Vi har noget særligt at fejre! 🥳

Specialisterne er blevet udvalgt til Forbes Accessibility 100 – som en af verdens mest banebrydende organisationer inden for tilgængelighed; En anerkendelse af vores arbejde med at skabe plads til mennesker, der tænker og oplever verden anderledes.🤩🏆

Tilgængelighed er for os meget mere end de fysiske rammer. Det handler om at skabe miljøer, hvor mentale, sociale og organisatoriske barrierer er fjernet, så alle får mulighed for at deltage og bidrage på lige fod.

Prisen er et stort internationalt skulderklap, af det vi laver hver eneste dag: At give mennesker med autisme og lignende kvaliteter en reel chance for at udvikle sig, i et særligt fællesskab, hvor de kan være sig selv, finde styrkerne frem og blomstre.

Vi ser, hvordan de vokser, når omgivelserne giver plads. Når de bliver mødt med forventninger, og ikke forhindringer. 🌱

At Forbes anerkender vores arbejde, sender et vigtigt signal: At det vi gør sammen rækker langt ud over hverdagen. Det er med til at flytte grænser for, hvad der er muligt. ❣️

Tak til alle jer, som er en del af dette 🙏

🔗 Læs mere om udmærkelsen her: https://info.specialisterne.com/da-dk/forbes-accessibility-100

Vidste du, at elever med autisme og lignende kvaliteter styrker deres sociale færdigheder og selvtillid gennem elevrådsa...
08/06/2025

Vidste du, at elever med autisme og lignende kvaliteter styrker deres sociale færdigheder og selvtillid gennem elevrådsarbejde? 🌱

Hos Specialisterne stu skaber vi trygge og strukturerede rammer, hvor elevernes stemme betyder noget. Vores elevråd mødes månedligt og tager aktiv del i beslutninger om sociale arrangementer, studieture og indkøb til fællesskabet.

Vores elever får i elevrådet erfaring med demokratisk etikette og lærer at:
▪️ udtrykke deres holdninger
▪️ lytte til andres perspektiver
▪️ tage ansvar på vegne af fællesskabet

🧠 Forskning viser, at netop denne form for deltagelse styrker både motivation, trivsel og sociale kompetencer, også for unge med særlige behov*

Når elever oplever, at deres mening bliver hørt og respekteret, vokser deres tro på egne evner og engagement i både skolen og fællesskabet. Det er en vigtig del af vejen mod et meningsfuldt og selvstændigt voksenliv.

👉 Hos os er elevrådet ikke bare en samling. Det er et vigtigt værktøj i vores arbejde med livsduelighed, og det gør en mærkbar forskel for fællesskabet.



*Kilde: (Clark et al., Autism, 2023; Bölte et al., Frontiers in Education, 2023)

04/06/2025

"Den passede meget godt med alt det, jeg havde lyst til."
"De lærte mig det, jeg drømmer om; at lave videospil."
"Jeg fandt den her og tænkte; Lyder fedt!"
"Man kan arbejde på et enkelt projekt i sååå lang tid, at man næsten glemmer hvor man er, og hvem man er."

Det er blot nogle af de ting, vores elever siger om vores særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (stu) for unge 16-25 år med autisme og lignende kvaliteter.

🧩 Hos os lærer man mere end det faglige, man udvikler sig både socialt og menneskeligt.
👨‍💻 Og man arbejder især med dét, man brænder for: it, tech og medier.

Vi skaber et trygt læringsmiljø, hvor hver elev bliver mødt som den, de er, og kan vokse i sit eget tempo. 🌱

👉 Kender du en ung, der kunne trives et sted som vores?
▶️ Se videoen, og del den med én, der har brug for at vide, at der findes et særligt fællesskab.

🎓 Vi har stadig plads til nye elever!
📩 Skriv til [email protected] eller ring på 46 93 24 00.

Adresse

Ballerup

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Specialisterne Danmark sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Specialisterne Danmark:

Del